Baggrund

Årsagen [til min politiske vækkelse] var også et lokalt problem i Værløse, hvor skoleeleverne skulle flytte vestpå, fordi der lige pludseligt var kommet en ekstra klasse på den østligste skole, Syvstjerneskolen. 20 elever derfra skulle iflg. Kommunen flyttes til Ll.Værløse Skole, som så skulle flytte tilsv. 20 elever til den vestligst beliggende skole Søndersøskolen. Som så enten måtte rykke sammen eller eksportere 20 elever til Ganløse Herred - eller hvad de nu havde tænkt sig. Anette og jeg blev involveret, fordi Mathias var på vej ind i den nærliggende Ll.Værløse Skole, hvor Mia jo allerede gik - og som alle andre forældre ville vi gerne benytte den nærmest beliggende skole. Så ud og hente underskrifter og protester /Anette - og ned og fortælle Byrådet /Hans Jørn - at noget var galt! Faktisk var der mange forældre til dét møde. Da jeg spurgte et socialdemokratiske byrådsmedlem, hvorfor netop Socdem ikke havde gjort noget, fik jeg svaret: Meld dig ind, hvis du vil gøre en forskel jf. Poul Nyrup Rasmussen-citatet foroven. Jeg tror, at det var Erla Kjersgaard, der overbeviste mig om, at det er let nok at brokke sig, men sværere at komme igennem med noget i praktisk politik.

Ihvertfald - nu har jeg været medlem i næsten 2 år - jeg husker stadig det første møde, som var en generalforsamling en lørdag eftermiddag med Skibberlabskov bagefter. Jeg var imponeret - især over formanden Jens Svendsens håndtering af debatten. Den handlede om flygtninge, og han sagde med en enkelt sætning, hvad der skulle siges om den problematik. Og jeg husker Harald - som havde været dirigent i mange, mange år ved lignende lejligheder. Særligt husker jeg dog et ungt medlem, Bjarke Bøtcher - fordi vi kom til at diskutere WWW på basis af et tilbud fra LO (net.dialog), som forelå på en lille diskette. Bjarke, Jens og jeg lavede næsten på stedet en aftale om, at vi kunne eksperimentere med en sådan ting lokalt - faktisk fik vi lov til at tegne et prøveabonnement hos image.scandinavia, som senere blev forlænget i 2 år.

Det startede en lavine af skred - og især husker jeg den 1 maj 97, hvor jeg for første gang hørte 'sangen' fremført af en bulderbas Svend Hansen. Intet øje var tørt efter dén oplevelse - så smuk en morgen det også var ved 7-tiden at høre nogle fortræffelige taler af Margit Vognsen, LO (bring talenterne frem), Jørn Johan Nielsen (om Blair's sejr i England) og sidst, men ikke mindst Helle Degn (solidaritet med andre mennesker). Ved den lejlighed prøvede jeg for første gang et videokamera - dog kun med mindre klip af talerne, fordi jeg var genert, og fordi batteriet ikke holdt så længe. Men det blev til nogle eksempler på videoklip og tekster, som jeg senere har holdt meget af at lave, fordi de i al korthed giver et udtryk af indhold og engagement hos vore politikere - og Helle Degn især.

Om efteråret var der Kommunalvalg'97 - og dét overså jeg fuldstændigt! Jeg havde åbenbart travlt med andre ting bl.a. på mit arbejde, så først efter valget fik jeg overført valgmaterialerne til VærløseWeb'en, hvor det stadig findes i arkivform.

Den første store oplevelse husker jeg dog som Folketingsvalget'98, som fandt sted den 11 marts - til alles overraskelse, idet det var ventet noget senere på året. Men Statsministeren ville det anderledes, så i både tørvejr, stormvejr og snestorm måtte vi ud på gader og stræder for at lave et valg. Tilfældigvis havde vi generalforsamling, som Jens bad mig om at filme  (måske fordi han ventede et formandsskift?) Også her fik jeg fremragende taler af Helle Degn på bånd som en god indledning til valgkampen. Jeg husker særligt en søndag morgen, hvor jeg fik lov til at overvære ophængning af plakater i Værløse, mens kirkeklokker kimede. Samme dag var der politisk duel i gammeldags forstand i noget, der hed Øksnehallen i København mellem Statsministeren og hans udfordrer Uffe Ellemann-Jensen. Jeg havde spurgt partiets org.sekretær Finn Stuftoft om det var i orden at medbringe et videokamera - og det mente han nok, at det var - og udover det medbragte jeg mine to ældre børn, Louise og Nikolas. Faktisk havde ingen af os nogen sinde været til noget lignende - og det blev en oplevelse, der er værd at mindes. Især er jeg glad for de mange små 'spots' jeg fik lavet af Statsministeren - hvor han udstrålede en kraft, som jeg ikke før havde kendt til. Hvilket bl.a. betød, at Louise og Nikolas næste dag meldte sig ind i Socialdemokratiet (!)

Men - oplevelserne ville skam ikke holde op, for da jeg spurgte Helle Degn, om jeg også måtte fotografere hende 'in action', som hun vist selv udtrykte det - så fik jeg endnu et stort ja. Og selvom vi gik fejl af hinanden især i Ballerup og Skovlunde, så blev det til meget spændende optagelser i Hedeparken/Grantoften, Værløse Bymidte, Flyvestation Værløse samt i en meget smuk debat mellem Bertel Haarder og Helle Degn på biblioteket i Værløse. Tiden var knap, så jeg måtte springe over nogle valgmøder, men jeg lærte at respektere en travl politiker - og travlt havde Helle Degn det, når hun fartede igennem kredsen og talte om 'landbruget der var både på støtten og sprøjten.

Eller var det nu i den efterfølgende folkeafstemning om EU eller Amsterdam-traktaten? Ærlig talt - hvis vælgerne kunne blive lidt forvirrede, så står jeg bestemt ikke tilbage, for det gik slag i slag. Under alle omstændigheder lærte jeg noget dét forår om politik i praksis. Det kunne gøre en forskel - og FV97 endte jo som bekendt i en Socdem-sejr på små 100 stemmer fra Færøerne - og EU-afstemningen var også ganske tæt. Uden slagfaste politikere som Poul Nyrup Rasmussen og Helle Degn var det ikke gået sådan - og selv min lille indsats tæller også i det lange løb. Og alle de andre frivilliges indsats, som Statsministeren var så venlig at takke for sent på valgnatten den 11 marts 98.